Løb med Stevns Løbeklub

Så løber Stevns

Se den nye hjemmeside:

www.stevnslobeklub.dk  

 

Fællestræning foregår hver mandag og onsdag, kl. 18.30 ved Stevnshallen. 

Prisen er kun kr. 100,- og skal indbetales på vores bankkonto. Reg.nr. 6060 konto 5727340, husk at oplyse navn, adresse, tlf.nr. og mail. 

12 gode grunde til at løbetræne

Den dag, du beslutter dig for at snøre løbeskoene og for alvor gå i gang med at løbe, har du sejret på flere måder. Du vil blive gladere, stærkere, sundere, friskere og få mere lyst til sex.

Tvivler du? Så se her, hvorfor løb er noget for dig.

Musklerne bliver stærke:
Hver træningspas er med til at gøre dine muskler, knogler, ledbånd og sener i benene stærkere. Knoglerne bliver kraftigere for at klare stødene, når du rammer underlaget. Sener og knoglehinder forstærkes for ikke at rive sig løs. Ledbåndene og musklerne bliver stærkere for at klare strabadserne.

Humøret stiger:
Løb nogle gange om ugen, og du vil formentlig opleve, at du får mere overskud og bliver mere positiv, gladere for dig selv og dit liv. Andre vil også bemærke, at du er mere omgængelig end ellers. Undersøgelser viser nemlig, at løbere er mere tålmodige, afbalancerede, optimistiske og gladere for sig selv end ikke-løbere.

Du sover bedre:
Du sover ganske enkelt bedre efter en dag, hvor du har været ude at bruge din krop, klaret hjernen og få masser af frisk luft. Nu er kroppen også træt og ikke kun hovedet efter en lang arbejdsdag.

Styrk dit immunforsvar:
Er du træt af de evige bakterie- og virusangreb? Så kan løb være løsningen. Undersøgelser viser nemlig, at en halv times løb ca. hver anden dag er med til at styrke dit immunforsvar, så du bliver bedre til at modstå alt fra forårsforkølelser til hjerte-kar-sygdomme. Men du skal ikke overdrive løberiet. Hardcore-motion kan virke lige modsat, fordi din krop ikke får tid til at komme sig over strabadserne.